top of page

Klubben

Fuglebjerg Sandved Tornemark, er en fodboldsammenslutning mellem Fuglebjerg IF og Sandved Tornemark IF, som fandt sted tilbage i 2003. Den første træner, der blev hyret i FST's historie, var Carlo Jørgensen, som også bidrog til klubbens første oprykning til serie 3.

Derefter blev det Søren Peter Olsen, der i den første sæson i serie 3 førte de lyseblå direkte i serie 2. To oprykninger i træk viste selvfølgelig, at FST var en klub med ambitioner, hvilket klubben også viste ved at gå ud og hente en tidligere topspiller fra dengang Superligaholdet Næstved, Amdi Augustsen. Det lykkedes desværre ikke Amdi at fortsætte stimen, og der skulle gå seks år før Søren Skotnborg førte klubben sikkert i serie 1 med ni point mere end to'erne fra Vetterslev-Høm.Klubben formåede at blive oppe i to sæsoner, før de igen måtte se sig i serie 2.

I 2015 fik man så fat i endnu en stor signing på trænerfronten, nemlig Superligavinderen fra 2000 med Herfølge BK, Lars Jacobsen, en træner, der kom med et fantastisk cv. Det blev desværre kun til to sæsoner i serie 1 igen, inden holdet måtte ned og runde serie 2. I 2018-sæsonen vendte en velkendt mand med et blåt hjerte tilbage til klubben, nemlig Søren Skotnborg, som i samme sæson fik 1. holdet tilbage i serie 1.
Desværre stoppede en del spillere, og Skotnborg måtte bruge en del 2. holdsspillere med meget mindre erfaring. Denne sæson var det kun muligt for et hold at rykke ned, men halvvejs gennem sæsonen kom corona. Det var derfor ikke muligt, at klubben kunne rykke ned på et niveau, hvor det daværende hold ville kunne være bedre, med.

Derfor besluttede bestyrelsen dengang, med den spillertrup, der var, at man ville trække serie 1-holdet og overtage 2. holdets position i serie 4. Skotnborg gik med til at blive en sæson mere i håb om at hjælpe klubben op i serie 3. I en tæt gruppe endte det nye førstehold på 3. pladsen og måtte se sig selv i serie 4 endnu en sæson. Spillere med høje ambitioner smuttede, da oprykningen ikke blev en realitet. Resten er historie, og klubben er under genopbygning og ser sig selv fortsat i serie 4 med en masse unge spillere.   

bottom of page